Årshjul
Årets gang i Holsted børnehave
Januar
Aktiviteter: Stuerne planlægger hver især deres uger og hvad de vil have fokus på.
Overnatning: Hotel Højmarksvej åbner og vi overnatter alle i børnehaven en torsdag til fredag.
Februar
Fastelavn – vi klipper, maler og slår katten af tønden
De fire-årige fra spilopperne og troldungerne tager i Åparken, klipper fastelavnspynt, synger og nyder en fastelavnsbolle med beboerne og dem der ellers kommer i terapien.
De ældste børn mødes med kommende skolekammerater fra Tumlehøj i et 14-dages projekt på jorden med henblik på at lære hinanden at kende og skabe gode legerelationer inden skolestart.
Marts
Kommende skolebørn besøger fritteren/skolen.
Flyttefest De ældste spilopper og troldunger flytter over på solstrålestuen til 1. april. Begge stuer markerer dagen med en fælles maddag.
Afslutningsfest. Solstrålerne har teaterprojekt, som de slutter af med at vise for deres forældre. Generalprøven vises for de øvrige børn.
Ved månedens udgang tager vi afsked med kommende skolebørn, som tradition bliver smidt over hegnet og grebet af deres forældre
April
Alting spirer, Børnehaven har det Grønne Spireflag, det betyder at vi beskæftiger os meget i og med naturen. Solstrålerne er fast i skoven to dage om ugen hele året. Vi følger med i naturens skiften og vi bruger kroppen på mange måder i naturen.
Tema uger Stuerne planlægger i samråd med børnene, alt efter hvad der optager gruppen, forløb over flere uger
Alle 4-årige er med i et musikforløb arrangeret af Vejen Musikskole i samarbejde med børnehaven. Forløbet strækker sig over 10 gange med afsluttende forestilling for deres forældre.
Arbejdsaften Forældre, børn og personale indkaldes en eftermiddag til lettere arbejde på legepladsen og udeareal. Vi slutter af med at spise sammen.
Maj
Forældremøde med valg – stuemøde med informationer og debatter fra dagligdagen. Herefter er der valg til bestyrelsen.
Juni
Det store fællestema uge 23-38. Alle stuer har tema på tværs.
Overskriften for 2022 er "Lær med kroppen" inspireret af naturvidenskab og science. Vi begynder før sommerferien og slutter med en temafest i september.
Naturvejleder Rikke Dypping kommer forbi børnehaven og inspirerer børn og voksne til øget nysgerrighed med henblik på at blive små mikroforskere.
Juli
Sommerferien afvikles. Børnehaven har ingen lukkedage, men forældre opfordres til at holde sommerferie samlet i skolernes sommerferie så personalet også kan få afviklet ferie mens der er få børn tilmeldt.
August
Tema frem til uge 38. Eksperimenterer med kroppen, er nysgerrige
September
Vi hejser det Grønne flag som vi forhåbentlig igen i år bliver godkendt til at modtage fra Naturstyrelsen
Sensommerfest for børn og familie
Åbent-hus arrangement for børn og forældre med interesse i børnehaven
Fotograf – tilbud om gruppebillede, portræt og søskendefoto.
Oktober
Tema-aktiviteter uge 40-44 Stuerne planlægger hver især
Bedsteforældredag – dagen hvor bedsteforældre får et indblik i deres barnebarns hverdag.
November
Børnehavens fødselsdag –I 2022 fylder børnehaven 54 år
Hemmelige juleforberedelser – spørg ikke for meget…..
December
Solstrålerne går Lucia i børnehaven, på Blomsterengen og for deres forældre
Hver stue holder fællesspisning, her er der mulighed for at se og tale med forældre til sine børns legekammerater. Efter spisning er der forskellige aktiviteter, forældrene kan stille spørgsmål til dagligdagen, få aktuelle oplysninger fra bestyrelsen/personalet eller bare hygge-snakke.
Kirke
Juleafslutning for børnene – vi synger eller optræder for hinanden og spiser risengrød. Børnehaven er medlem af Handelstandsforeningen, der har en god kontakt til Julemanden
Hver stue har årligt minimum fire længerevarende projekter hvor der er fokus på leg, læring, trivsel og udvikling.